torsdag den 29. november 2007
Google Docs
Er blevet lidt modigere og prøver mere af mig selv. Nå, men havde problemer i starten med at komme på Google docs (valgte Google docs, som Hans anbefalede). Kom derind men sproget var engelsk. Det havde jeg også affundet mig med hvis det ikke var fordi kollegaerne havde det på dansk. Skulle gå i settings for at ændre sproget. Vupti, så var det OK. Har oprettet nogle dokumenter og delt med andre. Fået overført et indlæg til bloggen. Ville have et billede på et dokument , men det lykkedes ikke. Har offentliggjort og uploaded- men hvad er forskellen ?
Har fået at vide at uploading er det private, mens offentliggørelse er for alle andre
Det er en opgave som kan tage rigtig lang tid hvis man skal blive fortrolig. Så jeg vil mene, jeg har snust til det og det er ikke så tosset at bruge.
Forrygende kvindecabaret – også for mænd –
Hendes Verden er på tæerne igen – denne gang i Mosaikken i Kjellerup
Fredag d. 30. marts kl. 19.30 er der lagt op til en aften, der garanteret ikke bliver kedelig, tværtimod er der lagt op til at lattermusklerne får motion, når 5 ladies (også kaldt Hendes Verden)samt deres pianist fra Ans opfører deres cabaret i Mosaikken i Kjellerup.
Det er anden gang Hendes Verden opfører en cabaret -efter utallige opfordringer– derfor også titlen – Hendes Verden - på tæerne igen !
De fem piger Jonna, Anita, Stine, Annie og Bodil og deres fremragende pianist Kirsten har eller har haft deres gang på scenen i forbindelse med Thorningegnens Friluftsspil og er derfor bekendt med de skrå brædder. Det var oprindelig Anita der fik ideen efter at have set en pigecabaret i Thyregod,og hun fik de fire andre piger med på ideen.
Første gang pigerne opførte deres cabaret var i Thorning Forsamlingshus i 2006, og der blev udsolgt på 2 timer. I marts bliver der også cabaret i Thorning forsamlingshus, men i år er der altså en ekstra chance for at opleve pigerne, hvis man var forhindret i første omgang, nemlig i Mosaikken.
Showet handler om kvinder – og deres bagvendte tankegang. Mændene og ikke mindst kvinderne bliver taget under ”kærlig behandlig”. Endvidere vil pigerne komme ind på emner som vægtproblemer, aftenskolekurser, problemer med mænd, intolerence m.m.
Man bør ikke snyde sig selv for denne oplevelse. Tag manden, konen, vennerne og naboerne med og få en fornøjelig aften.
Billetprisen er 100 kr. inkl. ét glas rødvin/øl/vand samt pindemadder. Efter denne forfriskning/pinde starter pigerne showet. Derudover bliver det muligt at købe forfriskninger undervejs. Billeter fås ved henvendelse til Kjellerup Bibliotek i åbningstiden eller på tlf. 87 70 23 30.
Arrangører er Mosaikken samt Kjellerup Bibliotek
onsdag den 28. november 2007
torsdag den 22. november 2007
Fik mig logget ind- langt om længe på en måde så jeg kan få siden frem på andre computere end min egen. Legede lidt og fik lagt nogle feeds på- de nemme der var til at have med at gøre. Synes dog ikke at siden blev særlig spændende at se på. Prøvede at få lagt private billeder på, men det er vist ikke sådan. Så min foreløbige plan er at prøve iGoogle, som vist er lidt nemmere fordi andre ting jeg har lavet er i Google. Min blog vil jeg gerne have på forsiden - nemlig. Efterfølgende været på IGoogle. Det er nok den jeg holder mig til.
onsdag den 21. november 2007
torsdag den 15. november 2007
Fik noget "feed- reader" på som sideelement. Jeg klikkede på skabelon, klik tilføj et sideelement, klik på feed og indsatte adressen på DR-nyheder - som jeg fandt via Google - søgte på DR og rss og kopierede adressen.
Hurra- der var en kommentar til mig på min blok. Det er altså sjovt at få respons på denne måde. Jeg tror, jeg må i gang at få skrevet til nogle andre. Valgte forresten også Krak til listen med feeds. Nu må det snart være nok for i dag. OBS - jeg valgte Google Reader kontoen da det blev anbefalet. Så meget tid til at eksperimentere, synes jeg jo ikke at jeg har.
torsdag den 8. november 2007
Man kan godt blive lidt bidt af at lege med det her. Måske jeg vil bruge en dag med min søn Rene der er under uddannelse til mediegrafiker til at lege med dette program.
mandag den 5. november 2007
Spændende projekt at lære de "23" ting
Endelig , endelig er jegt kommet i gang med at lære at blogge. Håber det fanger, og at jeg kan bruge det i mange sammenhænge. Et løft af viden !! Tiden smutter af sted. Umiddelbart synes jeg ikke det er så ligetil. Jeg vil have et billede lagt på, men det er ikke lykkedes endnu. vil prøve med at mobilbillede. Det er utroligt hvad der kan lade sig gøre - hvis det ellers lykkes. Arbejder videre i morgen, for nu skal jeg altså på vagt.